Pressemeddelelse 31. august 2010: Af: Birthe Jørgensen
Skandinavisk fordel af virtuel ledelse
Virtuel ledelse er mere end en måde at spare penge på rejsebudgettet. Det er et nødvendigt konkurrenceparameter for mange virksomheder på den globale scene, men er stadig en stor udfordring for de fleste virksomheder, viser ny forskning på området.
Virtuel ledelse er mere end en måde at spare penge på rejsebudgettet. Det er et nødvendigt konkurrenceparameter for mange virksomheder på den globale scene, men er stadig en stor udfordring for de fleste virksomheder, viser ny forskning på området.
Skandinaviske ledere er bedre en deres europæiske kolleger til virtuel ledelse. Det viser ny forskning foretaget af professor Ghislaine Caulat, Ashridge Business School.
“Specielt de nordiske organisationer er gode til at arbejde med virtuel ledelse. De er motiverede til at arbejde seriøst med den form for ledelse, fordi den tid, de sparer på rejser og lange møder, i sidste ende kan bruges på familien, og det giver en bedre balance og en højere livskvalitet. Udfordringen er, at jeg indtil videre kun har mødt få internationale virksomheder med en velfungerende og aktiv strategi for virtuel ledelse,” siger professor Caulat.
Gennem to år har Christine Caulat forsket intensivt i virtuel ledelse med særlig fokus på telekonferencer som den primære kommunikationsform i den virtuelle verden. Resultaterne viser, at det er blevet nødvendigt for globale virksomheder at have en velfungerende virtuel ledelse. Flere har for eksempel sælgere spredt over store geografiske afstande, de globale virksomheder har deres ledelse og projektgrupper spredt over flere kontinenter og tidszoner og skal have det globale samarbejde til at fungere for at klare konkurrencen.
Læs mere i det nye nummer af magasinet Uddannelse & Udvikling som udkommer 31. august 2010. Yderligere information hos ansvarshavende redaktør Birthe Jørgensen på telefon 4574 4575 eller på bj@u-u.dk
|